Infoskærme og hjemmesider

Skærme og hjemmeside – fra ét sted.

Med Info-Center viser I den rigtige information på jeres skærme og jeres hjemmeside. Planlæg indholdet én gang – så kører det. Også når internettet driller.

  • Virker på de fleste skærme
  • Data i EU
  • Hjælp og support på dansk
Velkommen Sommerfest lørdag kl. 14 10:42 tirsdag 21. oktober 14° Let skyet DAGENS BOOKINGER Hal 1 · Badminton 16-18 Hal 2 · Håndbold U14 17-19 Mødelokale · Optaget til 15 NYHED · Ny åbningstid i cafeen fra 1. november · Husk generalforsamling

To produkter – én platform

Vælg det, I har brug for. Tilføj resten, når I er klar.

Info-Center

Infoskærme

Nyheder, billeder, video, vejr, bookinger og vagtplaner på skærmene i reception, hal, kantine eller butik – styret fra én browser.

  • Smart-tv, Samsung- og LG-skærme, Android TV og Windows
  • Kalender, der skifter indhold efter tid og ugedag
  • Besked til alle skærme med ét klik
Læs om infoskærme

NoirCMS

Hjemmesider og webshop

Professionelle hjemmesider, som I selv redigerer – med nyheder, kalender, formularer, medlemsområde og webshop, og GDPR på plads fra start.

  • Flere hjemmesider på én licens
  • Cookiebanner og statistik uden cookies indbygget
  • Eget domæne med HTTPS automatisk
Læs om hjemmesider
Infoskærm i et kulturhus med plakat, ur, dagens program og nyhedsbånd
Infoskærmen i foyeren …
Kulturhusets hjemmeside med menu og billedserie
… og hjemmesiden – fra samme administration.

Det, ingen andre gør

Skriv det én gang. Vis det overalt.

Når I lægger en nyhed, et arrangement eller dagens ret på hjemmesiden, kan den samme tekst vises på infoskærmene – uden at nogen skal taste den ind igen. Billeder og video ligger i ét fælles filarkiv, som både skærme og hjemmesider bruger.

  • Nyheder, arrangementer og dagens ret direkte på skærmen
  • Ét filarkiv til skærme og hjemmesider
  • Ét login og samme brugere til det hele
DU SKRIVER ÉN GANG Sommerfest lørdag Sommerfest lørdag Hjemmesiden Sommerfest lørdag kl. 14 Infoskærmene

Derfor Info-Center

Bygget til at køre – hver dag, på hver skærm.

Virker på jeres skærme

Smart-tv'ets browser, Samsung- og LG-skærme til professionel brug, Android TV-bokse, Windows-pc'er og Chrome. Skærmen kobles på med en kode på seks tegn eller en QR-kode.

Kører videre uden net

Skærmen henter indhold og plan for de næste 48 timer på forhånd. Falder internettet ud, kører den bare videre.

Ændringer med det samme

Når I gemmer en ændring, sendes den straks til skærmene. Ingen genstart, ingen ventetid.

Planlæg i en kalender

Morgenmenu om morgenen, frokost ved middagstid og et særligt program i ferien. Skærmene skifter selv – og tænder og slukker efter jeres tider.

Indhold, der opdaterer sig selv

Vejr, ur, nedtælling, RSS, YouTube, PDF, websider, QR-koder, bookinger fra hal- og mødelokalesystemer, Billetto-arrangementer og Planday-vagter.

I ved, at det virker

Få en e-mail, hvis en skærm går offline. Se et skærmbillede, genstart på afstand og hent rapporter over, hvad der er vist og hvornår.

Hvem bruger det

Til alle, der har noget at fortælle.

Haller og klubber

Dagens hal- og banebookinger fra Conventus, WinKAS eller kalenderlinks – automatisk på skærmen ved indgangen.

Kommuner og lokalråd

En hovedside med undersider til byens foreninger, hver med sit eget udseende – på én licens.

Restauranter og butikker

Menukort og dagens ret på skærm og hjemmeside, og en webshop med MobilePay og fragt.

Kontorer

Mødelokaleskilte med ledig/optaget fra Microsoft 365 eller Google, og nyheder til medarbejderne.

Kulturhuse og spillesteder

Kommende arrangementer fra Billetto på skærmene – med billeder, dato og sted.

Virksomheder med vagter

Hvem er på arbejde i dag? Vagtplanen fra Planday vises direkte på skærmen.

Enkle priser

I betaler pr. kalender – ikke pr. skærm.

Ti skærme, der viser det samme, koster det samme som én. Skærme, widgets og baggrundsradio er inkluderet, og I kan selv tilføje mere, når I får brug for det.

Se alle priser
Infoskærme fra 274 kr. pr. måned ekskl. moms
Hjemmesider fra 299 kr. pr. måned ekskl. moms

Klar til at se det i praksis?

Fortæl os, hvad I vil vise og hvor. Vi viser jer systemet med jeres eget indhold – uforpligtende.